BELFOR > BELFOR Denmark > Vidensbank > Nyheder > Stormen Dave har forårsaget omfattende skader

Stormen Dave har forårsaget omfattende skader

Stormen Dave har de seneste dage sat tydelige spor over hele landet. Vi modtager i øjeblikket en lang række skadesanmeldelser som følge af det kraftige stormvejr, og mange steder går de klassiske stormskader igen.

Der meldes blandt andet om løse og beskadigede tagsten, væltede træer og smadrede ruder. Samtidig har kraftige vindstød sendt løse genstande som havemøbler, trampoliner og andet løsøre rundt, hvilket har resulteret i skader på både bygninger, facader og køretøjer.

Vores teams er i fuld gang med at håndtere opgaverne og arbejder målrettet på at begrænse skaderne samt hjælpe berørte kunder hurtigt og effektivt tilbage til normalen.

Vi vil gerne rette en stor tak til vores kollegaer, som i disse dage yder en ekstra indsats for at sikre, at hjælpen når frem så hurtigt som muligt.