70 15 38 00 Døgnvagt
flammer

Sodskade efter brand: Vi fjerner sod og lugt fra dit hjem eller din virksomhed

Har du brug for skadeservice og rengøring efter en sodskade? Så er BELFOR det oplagte valg. Vi har mange års erfaring og ved lige, hvordan vi skal tage hånd om din skade.

Vi samarbejder med brandvæsnet, politiet og dit forsikringsselskab om at få stoppet, mindsket og sikret din skade samt eventuelle følgeskader, der kan opstå, hvis sodskaden ikke behandles hurtigt og effektivt.

Kontakt os på: 70 25 52 25, og få hjælp allerede i dag.

"Vores fornemmeste opgave er at sikre, at du og din familie hurtigst muligt kan komme tilbage i trygge rammer."

Martin Ejlersen / Administrerende direktør - BELFOR Danmark

 

Vi hjælper med rengøring efter brand:

  • Fjerner slukningsvand
  • Akut affugtning
  • Kloridmålinger
  • Akut skadeservice ved sodskade og/eller vandskade (f.eks. grundet slukningsvand)
  • Skimmelsvamp grundet slukningsvand
  • Afdækning ved brandskade
  • Korrosionsbeskyttelse & korrosionskontrol
  • Andre former for skadesbegrænsende hjælp
  • Akut vask af nødvendigt løsøre og tøj
  • Rengøring efter sodskade

Kontakt BELFOR, og modtag et tilbud på at få udbedret jeres sodskade professionelt og effektivt. Hvis du lider af lugtgener efter brand, tilbyder vi også lugtsanering.

 

"Arp-Hansen Hotel Group har nu haft et tæt samarbejdet med BELFOR i 6 år. Vi er meget tilfredse med BELFORS håndtering af vores skader på hotellerne. Der er altid en god sparring og opfølgning på sagerne. Afrapporteringen er meget professionel og nem at arbejde videre med, så vi kan komme i drift hurtigst muligt uden for store driftstab. Vi er glade for samarbejdet med BELFOR og deres team."

Jack Hellweg Bengtsson / Teknisk chef - ARP-HANSEN HOTEL GROUP

 

Har du brug for hjælp til anmeldelse, forsikring og genhusning, når du står med en sodskade efter brand?

BELFOR samarbejder med en lang række danske forsikringsselskaber, og vi kan derfor nemt afhjælpe ved at anmelde skaden og fremsende rapporter og diverse dokumentation.

Vores mål er at skabe de bedste betingelser for dig og din familie, når uheldet er ude. Det betyder, at vi gør vores ypperste for at få jer tilbage til hverdagen så hurtigt som muligt.

Hos BELFOR tilbyder vi:

  • Hjælp til akut genhusning
  • Opsætning af beboelses- eller genhusningsvogne og pavilloner indenfor 24 timer
  • Hjemtagelse, rensning, rengøring og tilbagelevering af jeres vigtige ejendele, dine børns legetøj og jeres tøj indenfor 24 timer.
  • Udlån af vores genhusningsløsøre (herunder møbler, senge, service mm.), til levering time for time.
  • Hjælp til sikring af jeres teknik og data. Vi kan hjælpe jer med hurtigt at få udtrukket vigtige data ud af jeres elektronik, så I ikke skal undvære data fra f.eks. en computer eller mobil.

En af følgeskaderne ved en brand kan være vandskade. Her kan du læse mere om, hvordan vi udbedrer vandskader.

Rengøring efter brand

Kvalitetssikring med teknisk hjælp, og skadeservice af høj kvalitet

Mange sodskader giver følgeskader, som først dukker op flere uger efter ulykken. Typisk vil elektronik, hårde hvidevarer og andre maskiner først vise tegn på korrosion nogen tid efter en brand. Vi har ekspertisen til at måle os frem til de langsigtede komplikationer – og fjerne dem.

 

Rengøring af sodskader – afrensning efter brand med naturgummi (SRF)

BELFOR tilbyder afrensning af overflader med naturgummi efter brand for at udbedre sodskader. Der bruges ikke vand, og metoden kan rense i dybden uden at beskadige overfladen. Teknologien hedder Soot Removal Film (SRF) og kan trænge ind i overfladematerialet for at fjerne alle spor af forurening. Metoden er særligt effektiv på porøse materialer som beton, mursten, sten, gips og træ.

 

Denne rengøringsmetode kan med fordel anvendes til:

  • Bevaringsværdige bygningsdele
  • Større overflader som vægge og lofter i haller
  • Ældre træbeklædning, som ikke tåler vand

Fordele ved tørrensning:

  • Skånsom for det forurenede emne
  • Effektiv afrensning i dybden
  • Ingen dybere infiltrering af forurening/klorider i overfladen
  • Ingen anvendelse af vand
  • Ingen tørretid – overfladen kan males direkte efter afrensning
  • Ufarligt restprodukt, som kan bortskaffes som småt brændbart

Kontakt os for en demonstration eller for yderligere information vedr. brandskade og skadeservice.

 

Hvad er den typiske årsag til brande og sodskader i enfamiliehuse?

Ifølge Beredskabsstyrelsen kommer et sted mellem 400 og 500 personer årligt til skade på grund af brand. I Danmark er der omkring 70 dødsbrande om året. Det langt fra alle brande, som udvikler sig til at blive livstruende. Hos BELFOR fokuserer vi på de brande, som beredskabet kaldes ud til.

Årsagen er ofte skorstensbrande, men mange opstår også, fordi beboerne ikke er opmærksomme nok. Boligejerne glemmer at holde øje med tændte stearinlys, holder ikke øje med gryderne under madlavning, eller de er ikke opmærksomme på at slukke elektriske apparater efter brug.

De hyppigste brandårsager i enfamiliehuse:

  • Skorstensbrand
  • Fejl i elektriske apparater
  • Elektriske brugsgenstande
  • Uforsigtighed ved madlavning
  • Påsat, hærværk
  •  Stråling
  • Rygning

Kilde: Beredskabsstyrelsen

 

Elektriske apparater og installationer som giver risiko for brand

Mange overser brandrisikoen ved overbelastede og misligholdte elektriske apparater og installationer, hvilket kan resultere i en brandskade. For mange forlængerledninger og for mange elektriske apparater koblet til samme kontakt kan overbelaste ledningerne og kontakten og forårsage en kortslutning, som kan medføre brand.

Der kan også opstå brand, hvis der samler sig snavs og støv i elinstallationer, hvilket øger risikoen for større brandskader. Elapparater, muffer og samlinger bliver med tiden løse, så der nemmere kan samle sig støv i dem. Tørt støv brænder ekstremt hurtigt, og der skal blot en lille gnist til, så antænder støvet og branden opstår.

Du bør derfor være opmærksom på, om boligens installationer er overbelastede eller er så gamle, at de trænger til at blive udskiftet. Få ordnet eventuelle skader, så installationerne ikke er til fare for nogen. Det er vigtigt, at du anvender og behandler elapparater korrekt og med omtanke.

Det vigtigste ifm. at undgå brand er at opsætte en eller flere røgalarmer.

 

Hvad kan du gøre i boligen for at beskytte mod evt. brand og sodskade?

Heldigvis har vi i Danmark et ret strengt bygningsreglement, som gør, at vores huse generelt er ret sikrede mod brand og sodskade. Men da skorstensbrande er en hyppig årsag til brand i boliger, bør du sikre dig, at din skorsten er renset. Du kan evt. tage en snak med din skorstensfejer, om der er yderligere, du kan gøre for at sikre, at der ikke opstår brand i skorstenen, hvilket beskytter mod brandskade.

Der er tidligere blevet anvendt materialer i boligen, som er meget brændbare. F.eks. har man i 60’erne opsat masonitplader på væggene for at isolere – også kaldet bl.a. cellutexplader. Disse plader er meget brandbare og bør nedtages for at undgå brand og nedbrænding.

Der kan være døre, som ikke lever op til brandkravene, der kan være synlige jernbjælker, som ikke er tilladt mv., hvilket bør skiftes, så vi undgår brandskade.

 

Hvordan er du forsikret efter en sodskade?

Det er for sent at forsikre sig, efter du har været udsat for brand. Sørg altid for, at du er tilstrækkeligt forsikret i tilfælde af brand og pludseligt opståede sodskader. Men selv verdens bedste forsikring dækker kun materielle ting og kan ikke genskabe minder eller erstatte genstande med høj affektionsværdi.

Du skal som minimum tegne en brandforsikring på dit hus, når du låner penge i banken eller realkreditinstituttet til at finansiere købet af det. Du stiller nemlig værdien af ejendommen som sikkerhed for lånet, og den sikkerhed må ikke forsvinde ved en brand. Derfor kræver banken, at huset er brandforsikret, ellers kan du ikke få erstatning. Brandforsikringen dækker også lynnedslag og kortslutning i husets elektriske system. Kontakt dit forsikringsselskab og undersøg, hvad din brandforsikring dækker.

 

Hvad gør du, hvis dit hus eller dele af huset er brændt og dermed udsat for sodskade?

Har du haft brand i boligen, der er resulteret i en sodskade, skal du kontakte dit forsikringsselskab.

De udarbejder en skadesrapport, hvor alle de dele af huset, der er berørt af branden, skal beskrives. Det er selvfølgelig ikke muligt, hvis huset er totalt nedbrændt og ødelagt af branden.

Du kan få oplyst fra dit forsikringsselskab, hvor meget forsikringen dækker – nedrivning, genopbygning, rengøring, genhusning mm. Det er altid en god idé at undersøge, hvordan du er forsikret i tilfælde af brand og brandskade.

 

Forsikring og erstatning ved sodskade efter brand

Når det forsikringsmæssige er på plads, skal du i gang med at genopbygge dit hus. Det kan være en god idé at spørge en byggeteknisk rådgiver, f.eks. en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, til råds eller allerbedst; at få uvildig rådgivning gennem hele genopbygningen. Dit forsikringsselskab kan evt. hjælpe dig med at finde en håndværker, der kan udføre arbejdet inden for det beløb, som forsikringsselskabet har fastsat.

En rådgiver vil hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvad der er brændt, hvad der skal opføres på ny, og hvad der er totalt ødelagt efter branden. Det er især vigtigt, at der ikke bygges på noget, hvor ilden har haft fat. Det vil sige, at der ikke skal bygges på noget, hvor der er tydelige tegn på sodskader, heller ikke selvom det umiddelbart virker som den nemmeste løsning.

Ring på 70 25 52 25, og lad BELFOR hjælpe jer med oprydning efter brand og rengøring efter sodskader.

 

Tjek dine røgalarmer, så du undgår brand og kontakt til forsikring/erstatning

Røgalarmer er en rigtig god investering, som hvert år redder mange menneskeliv, og kan beskytte mod en brand og uoverskuelige følgeskader. De fleste af de brande, der kræver dødsofre, opstår om natten. En røgalarm kan være forskellen på liv eller død. Derfor skal du med jævne mellemrum tjekke dine røgalarmer grundigt, så du er sikker på, de virker. Med en opsat røgalarm vækkes beboerne og kan i mange tilfælde nå ud, inden branden og kulilteforgiftningen er for omfattende.

Læs mere om røgalarmer.