70 25 52 25 Døgnvagt

Oversvømmelse & skybrud

Er du ramt af oversvømmelse, stormflod, skybrud eller vandskade? BELFOR Danmark hjælper med akut affugtning, fjerner vand, afdækker, sikrer indbo og meget mere 24 timer i døgnet, årets 365 dage. Ring til vores vagttelefon på tlf. 70 44 47 85.
Vi gør skaden god igen...

"Vi ved, at vi i perioder arbejder, når andre holder fri. Det er en del af jobbeskrivelsen, og vi kan lide at hjælpe andre. Vores kunder er altid imødekommende og glade, når vi kan udvise professionalisme og handlekraft i pressede situationer."

Heidi Lyngholm / Administrerende direktør - BELFOR Danmark

Akut hjælp ved skybrud eller oversvømmelse - Ring på tlf. 70 44 47 85

BELFOR har stor erfaring i korrekt og hurtig håndtering af store mængder af skader i pressede situationer. Vi har gennem 40 år i branchen oparbejdet et stort kendskab og har en enormt dygtig medarbejderstab, der alle står klar til at hjælpe jer, når skaden er sket.

Vi har udarbejdet procedurer for håndtering af særlige situationer, der betyder, at vi kan skalere og klare store mængder skader ved fx skybrud.

Du er altid velkommen til at kontakte vores døgnbemandede vagtcentral på tlf. 70 44 47 85. Her sidder vores kompetente skadesrådgivere klar til at vejlede og hjælpe dig. 

  • Vi sørger for at begrænse skaden
  • Vi fjerner vand
  • Vi sikrer, redder og hjemtager, om nødvendigt, dit indbo
  • Vi desinficerer
  • Vi igangsætter affugtning
  • Vi rengør 
  • Vi udarbejder og fremsender en akut fugtrapport, normalt næste hverdag, afhængig af situationens omfang
  • Vi foretager afdækning, hvis nødvendigt
  • Besøg af fugttekniker eller skimmelkonsulent
  • Fugtmålinger og kontroller
  • Evt. skimmelmålinger 
  • Udarbejdelse af fugtrapport over vandskaden
  • Rapportering og fremsendelse af materiale til dit forsikringsselskab
  • Rådgivning ved renovering og sanering
  • Udarbejdelse af omfangsrapport
  • Kvalitetssikring

Du kan læse mere om vores håndtering af skimmelsvamp her

Stor ekspertise med afhjælpning af vandskader

Vores mantra er, at ikke to skader er ens, og derfor ved vi, at vores største ressource er dygtige og kompetente medarbejdere. Vores fugtteknikere og skimmelkonsulenter er alle uddannet med stor fokus på grundighed og faglighed. Ring til os og lad os hjælpe jer med affugtning, så vi sikrer mindst mulig permanent vandskade

Derudover har vi flere faguddannede specialister, hvilket betyder, at vi altid kan bistå vores kunder med den mest kompetente viden og service. Kontakt BELFOR om oversvømmelse & skybrud på tlf. 70 44 47 85.
Vi gør skaden god igen...

Vi hjælper ofte ved akutte skader som:

  • Oversvømmelse
  • Skybrud
  • Stormflod

At blive ramt af skybrud, oversvømmelse eller stormflod påvirker hverdagen i rigtig stor grad, og der går desværre ofte lidt tid, før man er helt tilbage ved det normale igen.

Vi forsøger at hjælpe dig og din familie med at klare nogle af de administrative opgaver, som ellers kan fylde meget i tiden efter en skade.

BELFOR samarbejder med en lang række danske forsikringsselskaber og kan derfor nemt og hurtigt melde din skade og fremsende rapporter og dokumentation direkte til samarbejdspartnerne. 

Tilbage til hverdagen

Vi sørger for i videst muligt omfang, at du og din familie har de bedste forudsætninger for at kunne fortsætte jeres hverdag så uforstyrret som muligt. Vi kan i den forbindelse fx hjælpe med:

  • Akut genhusning
  • Opsættelse af beboelsesvogn
  • Rengøring og tilbagelevering af jeres indbo indenfor 24 timer
  • Sikring og udlevering af teknik og data fra telefoner og computere

Hvad er et skybrud?

Et skybrud er en meget voldsom regnbyge, som forårsager oversvømmelse af kloakker og tagrender. Den meteorologiske definition på et skybrud er, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der falder mere end 15 mm nedbør på 30 minutter. Denne definition benyttes af forsikringsselskaberne.

Skybrud - hvordan ruster vi os til ekstremregn

To måneders regn på to timer… Sommervejret har de senere år budt på skybrud og enorme mængder regn. Det sætter kloaksystemet under pres, og for meget regn på én gang kan få systemet til at bryde sammen.

Kilde: Miljøministeriet/Miljøstyrelsen
  • Luk vinduer og døre
  • Fjern værdigenstande fra kælderen, eller sæt dem højere op, så de ikke står direkte på gulvet
  • Tjek, at udendørs riste, afløb og tagrender ikke er stoppet til af blade og snavs
  • Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet
  • Brug sandsække og krydsfinérplader til at blokere lavt placerede døre og vinduer
  • Hav spande, skovle, koste og klude klar til opsamling af indtrængende vand
  • Fjern løse genstande udendørs, for eksempel havemøbler, plantekasser mm

Dette kan du også gøre:

  • Hvis du har en regnvandstønde, bør du tømme den – find et sted, hvor vandet ikke skaber problemer
  • Tjek, at dæmninger mod vand, render i grunden, faskiner, brønde og dræn er intakte og fungerer
  • Hvis du har monteret et højvandslukke, bør du tjekke, om det fungerer
  • Selv uden et højvandslukke kan du sikre, at der stiger mindre kloakvand op fra afløbet. Dæk afløbet med et stort stykke plast, læg en krydsfinérplade ovenpå og en tung sandsæk øverst
  • Du kan forhindre, at der stiger kloakvand op i toilettet ved at stoppe en plasticpose fyldt med stof ned i toilettet og lægge en sandsæk eller andet tungt oven på låget
  • Hvis du ikke kan være hjemme, når skybruddet sker, er det en god idé at få en nabo eller en ven til at tjekke udsatte områder i din bolig

Forebyg skader på din bolig

Du kan selv gøre noget for at forebygge kedelige konsekvenser af kraftige regnskyl ved at forberede din bolig. Hvis du allerede har oplevet problemer med vand på din grund eller i dit hus, så vil du med stor sandsynlighed opleve det igen. Der er derfor behov for, at regnvandet bliver samlet op og ledt væk på en kontrolleret måde.

Der er også andet end regn og vand, som kan have betydning for din bolig:

  • Mere ekstreme og længerevarende hedebølger
  • Varmere og mere fugtige vintre
  • Hyppigere og kraftigere storme
  • Ekstreme snefald og tøbrud
  • Stigning i havspejlet

Du kan selv gøre noget for at forebygge kedelige konsekvenser af kraftige regnskyl og andre klimaforandringer ved at forberede din bolig.

Konkrete løsninger til boligen

Når du skal holde din bolig fri for oversvømmelser, er der en del, du kan gøre - både inde og ude. Nedenfor kan du se en liste over de mest effektive foranstaltninger mod oversvømmelse og vand i boligen.

Listen er ikke udtømmende, og hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer til din bolig, er det en god idé at kontakte din lokale kloakmester, og få dem til at hjælpe dig med at vurdere, hvilken løsning du skal vælge. Der er også en liste over løsninger, hvor du kan være med til at reducere belastningen på kloaksystemet. Det kan også være en god idé at tale med en anlægsgartner om, hvilken løsning der er bedst og giver det flotteste resultat.

  1. Regnvenlig indkørsel

    Asfalt, beton og almindelige fliser hindrer, at regnvandet kan sive ned i jorden. Derfor er det ofte en god idé at erstatte dem helt eller delvist med en overflade, som vandet kan trænge igennem. Du kan for eksempel vælge grus, perlegrus, granitskærver, stenmel eller lignende. Disse belægninger er jævne og stabile, så du kan parkere din bil på dem uden problemer. En anden mulighed er at benytte gennemtrængelige belægninger, som vandet kan sive ned gennem. Det kan for eksempel gøres ved at lægge nogle særlige flisetyper, så de ligger med brede fuger på en bund, der tåler vand.

    Du kan også vælge at lægge skærver eller græsarmering, som er belægningssten med hulrum, hvor der kan vokse græs, og hvor vandet kan trænge ned til jorden. Der findes flere forskellige typer græsarmeringssten af beton eller rammer opbygget i plast. Fælles for dem er, at de er lige så stabile og holdbare som almindelige belægningssten, selvom de næsten får belægningen til ligne en almindelig græsplæne. Det er hverken dyrere eller mere besværligt at anlægge en grøn og regnvenlig indkørsel, hvor regnvandet kan sive ned i jorden i stedet for at ende i overbelastede kloakker. Og husk, at der er regler for, hvor stor en del af grunden, du må befæste.

    Med et regnbed i haven sørger du for, at der løber mindre vand til kloakken. I stedet siver regnen ned i jorden og fordamper. Vær opmærksom på, at din kommune kan have regler omkring, hvordan belægningen i din indkørsel skal være af hensyn til skraldemændene, som evt. skal kunne køre med en beholder eller sækkevogn. Perlegrus, græs og belægningssten med hulrum anses ikke for at være kørefast underlag.


  2. Regnbed i haven

    Regnbedet skal anlægges et lavt sted mindst 5 meter fra hus og skel. En almindelig fremgangsmåde er, at regnvand fra taget ledes via en tæt rende til et regnbed. Bedet graver du for eksempel 60 cm. dybt. Fyld 20 cm. grus eller sand i bunden og derefter 20 centimeter af den muldjord, du gravede op. Så har du et bed, der ligger 20 cm. under niveau, og suger regnvandet til sig. For at være sikker på, at du opnår en god nedsivning af vandet, er det en god idé at blande sand eller grus i regnbedets jord.

    I regnbedet kan du sætte planter, som tåler, at jorden i bedet veksler mellem at være meget fugtig og i perioder måske næsten tør. Det kan være blomsterplanter som for eksempel gul iris og løvefod, prydgræsser, buske og træer som for eksempel solbær, pil eller birk. Du kan også fylde bedet med sten.

    Et regnbed hjælper dig ikke kun med at kontrollere, hvor regnvandet ophober sig i din have. Det kan også være et dekorativt element i haven og forbedre levevilkårene for fugle og smådyr. Som det fremgår, kan et regnbed anlægges på mange måder. Du kan evt. få rådgivning af en anlægsgartner for at finde den løsning, der passer bedst til din have. Som grundejer skal du have en nedsivningstilladelse af kommunen, før du etablerer et regnbed.

    Det skyldes, at der er afstandskrav til drikkevandsboring, og at kommunen altid vil undersøge, om der findes oplysninger om jordforureninger på din grund. I flere kommuner kan du få refunderet en procentdel af det, du har betalt for at blive koblet til kloaksystemet, hvis du etablerer et regnbed.


  3. Højvandslukke

    Et højvandslukke beskytter din bolig mod vand fra kloakken under skybrud. Til daglig løber spildevandet forbi højvandslukket. Ved skybrud, når kloakken fyldes helt op med vand, lukker højvandslukket automatisk, så der ikke kan strømme kloakvand ind i boligen.

    Der findes flere typer højvandslukke, som både kan placeres inden for og uden for huset. Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at løbe tilbage og ind i dit hus. Et højvandslukke er et stykke kloakrør med to klapper. Klapperne fungerer som en sluse, der åbner, når spildevandet løber ud af boligen, men lukker, hvis kloakvandet presser på udefra. Hvis afløbene i din kælder ligger lavt i forhold til kloakken ude i vejen, er en pumpebrønd nogle gange en bedre løsning.

    Du bør spørge en kloakmester om, hvilken type der passer bedst til din bolig. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. De billigste typer er normalt dem, der sidder på de dele af kloaksystemet, hvor der ikke er tilsluttet wc til kloakken. Oveni kommer udgifter til at få gravet op og eventuelt repareret kældergulvet. I nogle tilfælde skal du også have ændret ledningssystemet, så regnvand fjernes bag højvandslukket. 

    Du skal jævnligt tjekke og rense dit højvandslukke, fordi der ikke må sidde snavs i lukkemaskinen.

    Vær opmærksom på, at når højvandslukket ved meget kraftige regnskyl lukker til, kan der heller ikke løbe vand ud gennem afløbet. Dette kan give problemer ved afløbsriste i kælderskakte, hvor vandet så samler sig med det resultat, at regnvandet løber ind gennem kælderdøren. Problemet kan for eksempel afhjælpes ved at lave en overdækning af kælderskakten.


  4. Pumpebrønd

    En pumpebrønd kan altid hjælpe dig af med spildevand, selv når kloakken er fyldt op. Den kan samle kloakvandet op, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse af kælderen. Det er den sikreste løsning, og også den dyreste.

    Brønden placeres, så spildevandet fra kælderen løber hen til brønden. Der sidder en pumpe i brønden, som pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre, og du kan stadig komme af med dit vand. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.


  5. Omfangsdræn

    Hvis væggene i kælderen er fugtige, kan bygningen få fugtskader og angribes af svamp. Hvis du har haft oversvømmelse med rent vand (ikke kloakvand) i kælderen, eller hvis du opdager, at husets fundament og sokkel suger fugt til sig, kan det skyldes, at der er for meget vand op ad huset. Her kan det være en god idé med et omfangsdræn, før der opstår fugtskader og svampeangreb. Men et omfangsdræn er både et stort arbejde og en dyr affære. Derfor bør du først få undersøgt, om et omfangsdræn vil løse problemerne med fugt i dit hus.

    Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på et hus og leder overskydende vand væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem.

    Du skal have fat i en autoriseret kloakmester, når du vil etablere et omfangsdræn. Du kan dog ofte selv gøre meget af arbejdet og tætne kælderen udefra. Det er vigtigt, at du kun fjerner jorden på et kort stykke ad gangen. Graver du for meget af væggen fri på én gang, kan væggen kollapse, fordi jorden ikke længere støtter huset godt nok. Du bør ved samme lejlighed isolere den del af ydervæggene, som ligger under jorden, mod fugt og varmetab.


  6. Faskiner og vandbassin på din grund

    I perioder med meget regn kan jorden blive mættet med vand. Kommer der også et kraftigt regnskyl, vil vandet begynde at samle sig og løbe på overfladen, fordi det ikke kan sive ned i jorden. Store mængder vand kan løbe til områder, som ligger lavt. Det er størrelsen på området, og hvor meget det hælder, som har betydning for, hvor stort problemet er.

    Du skal lede vandet væk på en kontrolleret måde. Du kan samle vandet ved at ændre hældningen i området og sørge for, at det løber til render og riste. Du kan lede vandet hen til bede, lavninger, vandmiljøer og faskiner på grunden. Hvis du leder vandet hen til bede, kan du forbinde dem til en lavning i græsplænen, som igen kan forbindes til en faskine.

    En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med grus eller sten, som regnvand ledes ned til. Her samles det op, og derefter siver det ned i jorden.

    Før du etablerer en faskine, skal du søge om tilladelse hos kommunen. Vær opmærksom på, at faskiner skal placeres mindst 2 meter fra bygninger og have mindst 25 meter til drikkevandsboringer og til søer og åer.

    Faskiner kan være udført på flere forskellige måder. Du kan købe en færdig faskine, som består af en stor "plastkasse" fyldt med perforerede rør af plast, som graves ned i jorden. Eller du kan selv etablere faskinen ved at grave en rende i jorden. Renden fyldes med leca-sten eller småsten, og ovenpå lægges en slags fiberdug (kaldet geotekstil). Ud over selve faskinen skal du også etablere de afløbsrør, som leder vandet fra taget hen til faskinen og et sandfang, som forhindrer blade, skidt, sand og jord i at stoppe faskinen til.

    Når du graver en faskine ned, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at den har en størrelse, som passer til de vandmængder, den skal kunne tage imod. Du skal også tage højde for jordens evne til at lede vand væk.


  7. Grønt tag

    Et grønt tag har et lag, hvor der typisk gror græs eller sukkulenter. Dette lag kan indeholde vand. På den måde giver det mindre regnvand på din grund, som du skal lede væk. Vækstlagets evne til at binde og tilbageholde vand er afgørende for, hvor meget vand der skal bortledes, og hvilke planter der kan trives. Vægten af et grønt tag varierer med mængden af vand, som vækstlaget kan tilbageholde. Vær opmærksom på, om tagkonstruktionen kan bære det grønne tag. Der kan opstå fugtskader, hvis membranen under det fugtige vækstlag gennembrydes, så vandet trænger ned til den underliggende konstruktion.

    Hvis du etablerer et grønt tag, skal du sikre dig, at tagkonstruktionen er dimensioneret til at bære hele taget - også et vandfyldt vækstlag og de planter, der vokser i det. Kan taget optage og tilbageholde meget vand, for eksempel i et tykt muldlag, kan taget blive meget tungt. Det er vigtigt at holde det fugtige miljø adskilt fra den øvrige bygnings konstruktioner. Typisk bruger man en membran til det formål. Derfor skal du forhindre, at rødder eller andet gennembryder membranen. Der kan være behov for at luge og fjerne små træer. Vækstlaget kan holdes på plads med et net for at undgå uv-nedbrydning af membranen.


  8. Regnvandstønde

    En regnvandstønde er en nem måde at lette presset på kloakken. Samtidig får du glæde af regnvandet. Tønden kan tage det første vand fra nedløbsrøret, og kommer der mere, løber det videre til din tagbrønd og kloak. De fleste tønder kan rumme 200-300 liter regnvand, men du kan få regnvandsbeholdere helt op til 1000 liter.

    Man kunne tro, at regnvand er rent. Men det indeholder en del forskellige stoffer, som er opsamlet i atmosfæren og på dit tag. Du kan bruge regnvandet til toiletskyl, tøjvask, bilvask og til at vande have med. På den måde sparer du på grundvandet og pengepungen. Du må derimod ikke bruge vandet til drikkevand, badevand eller til at vande køkkenhave med, hvis grøntsagerne spises rå.

    Vandet i en regnvandstønde kan blive forurenet, og hvis vandet også får lys, kan der også vokse alger i det. Det kan give problemer med dårlig lugt. Når vandet i tønden står stille, vil skidt og døde alger nemlig falde ned på bunden. Her begynder de at rådne, så vandet kommer til at lugte råddent. Derfor bør du en gang imellem tømme regnvandstønden og rense den.

    Det er også en god idé at lægge låg på tønden. Så undgår du alger, og du undgår også, at myg lægger æg i vandet.

Få høj dansk kvalitets skadeservice herunder skader ved oversvømmelse og skybrud hos Belfor

Nedbør og vand - forebyg vandskader på din bolig

Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge vandskader på dit hus. Du kan gøre noget både ude på grunden og inde i huset.
Her kan du læse, hvad du selv kan gøre for at forebygge skader på dit hus.

    Lav fald i jorden væk fra huset

    Hvis vandet ikke kan løbe væk, kan det lægge sig omkring dit hus. Det kan skabe problemer med fugt i ydervægge og fundamenter, og vandet kan løbe ind gennem revner og utætte samlinger. Vand kan også betyde, at malede gulve og vægge holder i kortere tid. Samtidig stiger risikoen for, at murværk og bygningsdele af træ bliver nedbrudt. Hvis vandet løber ind i dit hus, er der risiko for, at der kommer skimmelsvamp, skjolder og afskalninger.

    Forebyggelse

    Sørg for, at vandet kan løbe væk fra dit hus. Du kan ændre på området omkring dit hus, så der er fald væk fra huset. Du kan for eksempel grave render, som kan lede vandet væk. En vold eller et stengærde omkring dit hus vil forhindre, at vandet løber hen mod huset.

       

      Hold afløb rene og sørg for, at de er store nok

      Husets afløb skal have en størrelse, så de kan lede vandet væk, når det regner meget. Hvis afløbsrender eller riste stopper til, vil vandet samle sig, løbe over og finde andre veje. Det samme vil ske, hvis der opstår flaskehalse, fordi afløbet er ødelagt eller underdimensioneret.

      Forebyggelse

      Det er vigtigt, at du vedligeholder afløbssystemet og holder det fri for blade og snavs. Derudover skal du udskifte eller reparere ødelagte afløb. Og du skal skifte evt. underdimensionerede afløb til en størrelse, som kan klare store mængder regn.

         

        Pas på med hårde belægninger, som hindrer nedsivning

        Hvis du har fliser, asfalt og andre belægninger på jorden omkring dit hus, har vandet sværere ved at sive ned i jorden. Det samme gælder for jord, som er meget hård eller lerjord, der er mættet med vand. På denne slags områder vil vandet samle sig og løbe på jordoverfladen. Store mængder vand kan samle sig i lavtliggende områder, alt afhængig af hvor stort området er, og hvordan det hælder.

        Forebyggelse

        Du skal lede vandet væk på en kontrolleret måde. Du kan samle vandet ved at ændre hældningen i området og sørge for, at det løber til render og riste. Du kan lede vandet hen til bede, vandmiljøer eller faskiner, som typisk er hulrum under jorden.

           

          Sørg for intakte nedløbsbrønde i den rigtige størrelse

          Afløbssystemet i dit hus samler vandet og fører det typisk til nedløbsbrønde, som er gravet ned i jorden. Det er vigtigt, at hele systemet kan klare den mængde vand, der kan komme, når det regner meget. Det gælder også de dele af systemet, der er skjult under jorden. Hvis nedløbsbrøndene er ødelagte eller ikke er store nok, vil vandet samle sig, løbe over og finde andre veje.

          Forebyggelse

          Du skal sørge for at vedligeholde hele afløbssystemet for at undgå, at vandet samler sig. Derfor skal du også sikre dig, at den del af systemet, som ligger under jorden, fungerer korrekt. Har du ødelagte brønde, skal du skifte dem ud. Og brønde, som er for små, skal skiftes til nogle større.

             

            Sørg for at tætne omkring rør og kabler

            Vand kan lægge sig op ad og presse på kældervægge og kældergulv. Vandet kan komme fra undergrunden, eller samle sig, fordi det ikke bliver ledt væk fra huset. Har du for eksempel afløb i gulvet, og løber der vandrør gennem kælderen under jordoverfladen, kan der trænge vand ind, hvis samlingerne er utætte. Vandet kan give fugtproblemer, fx skimmelvækst, skjolder og afskalninger.

            Forebyggelse

            Hvis du har afløb eller vandrør, der er løber gennem kældergulvet eller ydervæggen under jordens overflade, bør du sikre dig, at fugerne er tætte.

               

              Placer ledninger og elektriske apparater højt

              Er du så uheldig, at du får vand i din kælder, bør du sørge for, at vandet ikke kommer i kontakt med dine ting. Elektriske apparater og installationer er særligt følsomme over for vand, som kan løbe ind i kabelføringer, kortslutte forbindelser og ødelægge elektronik og kontakter.

              Forebyggelse

              Det er en god idé at lade ledninger løbe langs loftet. El-udtag og kontakter bør også være i en god højde over gulvet. Du kan også stille elektriske apparater, for eksempel vaskemaskine og tørretumbler, på sokler, så de ikke bliver ødelagt. Elektrisk værktøj kan du placere på hylder med god afstand til gulvet.

                Sne og frost - gør din bolig klar

                Klimaforandringerne betyder blandt andet, at vi vil komme til at opleve varmere og mere fugtige vintre og mere ekstreme snefald. Især smeltevand kan give problemer for dit hus. Her kan du læse, hvad du kan gøre for at forebygge de typiske problemer.

                1. Undgå islag – fjern smeltevand og is

                  Når det fryser igen efter et tøvejr, kan der dannes islag på for eksempel fortove, indkørsler, havegange eller svalegange. Islag er den form for glatføre, som vi oplever flere gange på en vinter og må ikke forveksles med isslag, som kun sker ganske sjældent. Islag dannes, når vand på overfladen bliver kølet af og fryser til is. Vandet ligger altså på overfladen, før det fryser til is.

                  Vandet kan komme mange steder fra. Det kan have været regnvejr lige før temperaturen falder, og det kan skyldes, at is eller sne er smeltet på grund af solens stråler og så fryser igen. Det eneste, der kræves for, at der kan dannes islag, er altså vand på overfladen og temperaturer, der falder til under 0 grader. Hvis der bliver ved at komme vand til, vil islaget bliver større og tykkere. Islag kan ødelægge belægninger omkring huset, og er dele af huset gennemfugtigt, kan det sprænges ved streng frost. Ældre og gangbesværede personer, post- og avisbude samt skraldemænd kan være særligt generet af islag, da de risikerer at falde.

                  Forebyggelse

                  Fjern sne og is og grav render og riste fri, så smeltevand kan ledes væk og ikke fryser til is. Brug en skovl, spade eller gammeldags sneskraber af jern. Det kan være en god idé at salte eller gruse gangarealerne. Salt smelter isen, og der skal ikke så meget til, før det virker. Strø med hånden eller brug en skovl. Salt er dog ikke godt for dine planter, buske og træer. Som husejer har du ansvar for at fjerne sne og is på gangarealer og på fortovet foran huset, så ingen kommer til skade. Hvis der alligevel er personer, som kommer til skade på fortovet foran dit hus, skal du melde skaden til din husforsikring. Det er dit forsikringsselskab, der skal vurdere, om du har opført dig korrekt i forhold til at fjerne sne og is, og om den tilskadekomne har ret til erstatning. Du bør tjekke, om din husforsikring inkluderer ansvarsdækning for husejeren.


                2. Undgå istapper – og husk at fjerne dem

                  Når det begynder at fryse igen efter et tøvejr, opstår der ofte istapper. Det kan også ske i frostvejr, hvor solens stråler kan smelte is og sne. Hvis dit tag er dårligt isoleret, afgiver det varme. Det kan betyde, at sne på taget smelter og bliver til istapper langs tagets kant, fordi temperaturen i luften er under frysepunktet. Bliver der ved med at løbe vand ned, kan det få istapperne til at vokse. Istapper kan blive store, spidse og tunge. Hænger de fra for eksempel et tag, kan de falde ned og kvæste personer eller ødelægge ting, som står nedenunder. Som husejer har du pligt til at fjerne istapper eller afspærre området under istapperne, så ingen kommer til skade.

                  Forebyggelse

                  Hold tagrender, nedløbsrør og riste rene, så smeltevand kan løbe væk og ikke fryser til is i tagrender eller lignende. Du kan begrænse risikoen for istapper på taget ved at sørge for, at det ikke afgiver varme, for eksempel ved at isolere det. Det er muligt at forebygge istapper ved at lægge elektriske varmetråde i tagrender og nedløb. Nogle typer varmetråde tænder først, når temperaturen nærmer sig frysepunktet for at spare på strømmen. Du kan fjerne istapper ved at slå dem ned med en kost eller rive. Vær opmærksom på, at istapper kan være til fare, også imens du fjerner dem. Du bør derfor spærre området af under istapperne, før du fjerner dem. Som husejer kan du risikere at skulle betale erstatning, hvis nogen kommer til skade på grund af istapper, der falder fra dit tag.


                3. Fjern fygesne og led smeltevand væk

                  Hvis det pludselig bliver tøvejr, kan store mængder sne og is tø meget hurtigt. Smeltevand, som samler sig om dit hus, risikerer at opfugte soklen og kældervæggene eller trænge ind gennem kældervinduerne, kælderdøren eller yderdørene. Vandet kan give skader på huset i form af skjolder og afskalninger. Er dele af huset opfugtet, kan det springe og slå revner ved streng frost. Sne kan samle sig i nedgange til kældre og i lyskasser eller lægge sig op ad facaden på dit hus. Det kan også fyge ind på lofter eller på læsiden af tage for senere at smelte.

                  Forebyggelse

                  Sørg for, at smeltevand kan løbe væk fra dit hus, eventuelt ved at sørge for, at der er fald væk fra huset. Er det ikke nok, kan du grave render, som kan lede vandet væk. Fjern sne, som samler sig ved, på eller op ad dit hus. Du skal holde afløb og riste rene og fri for blade, snavs og is. Tjek om tagrender, tagnedløb og riste fungerer korrekt, og fjern fygesne fra loftet. På ydersiden af kældervæggene kan et omfangsdræn være en løsning, hvis der er behov for at nedsætte risikoen for, at vand trænger ind gennem kældervæggene.


                4. Isolér dine vandrør

                  Skjulte rør i tag, vægge og gulvkonstruktioner er udsatte. Under hård frost kan vandrør, som løber langs ydervægge, tag, yderdøre og vinduer eller i uopvarmede rum sprænges af frosten. Det kan også give store vandskader på dit hus, når det begynder at tø. Hvis du ændrer husets varmesystem eller den måde, du varmer dit hus op på, kan skjulte rør sprænges i frosten. Hvis du har en vandhane udendørs, er den og de rør, som går fra vandhanen og ind i huset, også udsatte.

                  Forebyggelse

                  Frem til 1972 var det tilladt at lave skjulte samlinger af rørene i vandinstallationer. Så er dit hus fra før 1972, bør du være opmærksom på det. De skjulte rør kan gå gennem skunkrum eller løbe inde i vægge og på lofter. Vær særlig opmærksom på rør i uopvarmede rum og rør, der er tæt på dårligt isolerede ydervægge og lofter. Måske trænger nogle af rørene til at blive isoleret. Du kan installere en vandalarm, der giver besked eller slukker for vandtilførslen, hvis den registrerer, at dit vandforbrug pludselig er meget større end sædvanligt.


                5. Fjern sne fra taget

                  Især tage med svag hældning kan blive udsat for større mængder af sne, end de er bygget til. Så er der risiko for, at taget kollapser. Det sker især, når det har føget med sne fra samme retning gennem lang tid, og når sneen ligger længe og bliver mere kompakt. Kompakt sne på et tag med lav hældning kan forhindre vandet i at løbe af. Hvis vandet bliver liggende, kan det løbe tilbage og ind på loftet og give vandskade. Efter pludselige tøbrud kan der opstå skader, fordi der på én gang kommer store vandmængder.

                  Forebyggelse og vedligeholdelse

                  Du skal holde øje med, om der kommer snedriver på taget. Sørg også for at fjerne sne, inden der kommer mere, end taget kan klare. Når du fjerner sne, skal du skovle den hen, så den ikke ligger i vejen for, at smeltevand fra taget kan løbe bort. Den må heller ikke genere trafikken på fortovet og vejen. Vær også opmærksom på, at taget er et farligt sted at opholde sig.

                Effektiv dansk skadeservice med henblik på oversvømmelse og skybrud - med glade medarbejdere i København mm.

                Sol og hedebølger - gør din bolig klar

                Klimaforandringerne betyder, at vi fremover vil opleve mere ekstreme og længerevarende hedebølger. Du kan gøre forskellige ting for at forebygge skader på dit hus. Det kan du læse om her.

                1. Beskyt husets overflader mod solens stråler

                  Et mildere klima kan betyde, at dit hus lettere bliver angrebet af råd og husbukke. Flere solskinstimer med kraftigere sol giver en større uv-belastning (ultraviolet stråling). Øget uv-stråler er med til at nedbryde organiske byggematerialer som for eksempel træ hurtigere. Det gælder også plast og maling, som du skal sørge for at holde ved lige. Materialer, som er udsat for uv-stråler vil fremover ikke holde så længe. Markiser bliver møre, ting af plast bliver sprøde, og maling skaller af.

                  Forebyggelse

                  Det stiller større krav til byggematerialerne, når materialernes overflade udsættes for øget uv-stråling, og når der er øget risiko for angreb af råd og insekter, for eksempel husbukke. Især organiske materialer som træ, nogle plasttyper, papir, pap og maling er udsatte. Det kan være nødvendigt at vælge andre materialer til konstruktioner og overfladebehandling. Og du vil måske være nødt til at vedligeholde det oftere. Du kan også ændre husets konstruktioner, så det beskytter mod solens stråler. Andre muligheder er mekanisk ventilation og affugtning.


                2. Hold temperaturen nede under hedebølger

                  Specielt længerevarende hedebølger kan give problemer for både mennesker og dyr. Man kan få det fysisk dårligt i hedebølger på grund af direkte sol og varme. For syge, ældre og svagelige kan varmen blive livstruende. Du skal også passe på dine kæledyr, som kan få et hedeslag. Hvis solen skinner lige på dit hus, kan det varme huset endnu mere op. Nogle elektriske apparater, for eksempel fryser og køleskab, tåler ikke ekstrem varme særlig godt. Det samme gælder fødevarer.

                  Forebyggelse

                  Du kan som regel få temperaturen ned inde i huset ved at skærme af for solen, samtidig med, at du sørger for, at der kommer frisk luft ind. Er det ikke nok, kan du også bruge mekanisk solafskærmning. Du kan muligvis bruge solceller til at lave energien til ventilation og køling. Fordelen vil være, at når du har behov for ekstra ventilation, så producerer solcellerne ekstra strøm. Du skal placere solafskærmning, så den skaber skygge på dit hus og dine ruder. Du kan for eksempel bruge udvendige persienner eller skodder. Du skal være opmærksom på, at når du køler huset ned, så kan det give en høj luftfugtighed. Og det giver risiko for vækst af skimmelsvampe. Det gælder, uanset om du køler huset ned mekanisk eller naturligt.


                3. Pas på temperaturforskelle i huset

                  Hvis vejret har været lunt og fugtigt længe, kan det give høj luftfugtighed inde i huset. Især i rum med lavere temperatur end i husets andre rum vil der være en høj luftfugtighed. Det giver risiko for skimmelvækst på grund af høj luftfugtighed. Husstøvmider trives også i rum med relativt høj luftfugtighed. Begge dele kan medføre allergi. Det gælder også, når du køler huset ned om sommeren.

                  Forebyggelse

                  Skimmelvækst ser man typisk i rum med lav temperatur og meget fugt, for eksempel toiletter, baderum og kælderrum. Også bagved skabe risikerer du skimmelvækst, hvis skabene er placeret mod en ydervæg eller et koldt rum, for eksempel en fælles opgang eller bagtrappe. Du skal holde øje med grå pletter fra skimmelvækst, specielt i de hjørner, der støder op til en ydervæg. Hold øje med luftfugtigheden og sørg for, at den ikke bliver for høj. Hvis det bliver nødvendigt, bør du sørge for mere ventilation, opvarmning eller affugtning. Husstøvmider trives også i rum med høj luftfugtighed, og derfor er det også en god idé at lufte ud med gennemtræk flere gange dagligt og sørge for, at dit soveværelse ikke holdes alt for køligt døgnet rundt. Vask desuden dit sengetøj hver 14. dag ved 60 grader samt dyner og puder flere gange årligt. Gør grundigt rent jævnligt og luft ud under rengøringen.

                Forebyg skader ved storm

                Vi vil i fremtiden opleve hyppigere og kraftigere storme som en konsekvens af klimaforandringerne. Her kan du læse, hvad du kan gøre for at forebygge skader på dit hus ved en storm eller stormflod.

                1. Sørg for beskæring af træer

                  Træer er udsatte under kraftig vind eller storm. Specielt om sommeren og i det tidlige efterår, når træerne har blade, kan vinden få godt fat i kronerne. Kraftig vind eller storm følges ofte af regn. Hvis jorden omkring rodnettet på et træ bliver meget fugtigt, har træet større risiko for at vælte. Vær opmærksom på, at ældre træer kan være svækkede. Træer eller grene på træer kan være svækkede af tidligere storme, svamp, sygdom, eller fordi andre træer er væltet ned over dem.

                  Forebyggelse

                  Træer skal passes. Du bør fjerne syge, døde, og eventuelt knækkede grene. De fleste træer skal på et tidspunkt beskæres for at vokse sig sunde. Det er forskelligt, hvordan du skal beskære forskellige arter af planter. Du bør spørge en fagmand, inden du begynder at beskære. Det er vigtigt, at træer udvikler et sundt kraftigt rodnet, der svarer til træets størrelse. Hvis du skal grave ud omkring et træ, når du etablerer en flisegang, indkørsel eller lignende, er det vigtigt, at du ikke skader træets rodnet. Vær opmærksom på, at træet ikke kommer til at mangle vand, hvis der har været meget tung trafik omkring træet, eller hvis du har gravet eller bygget i nærheden af træet. Du skal fælde træer, før de bliver til en sikkerhedsrisiko.


                2. Stormsikring af hus og have

                  Kraftig vind eller storm kan få gavle og fritstående mure til at kollapse og tagsten til at rive sig løs. Vinden kan også løfte hele tagflader eller tagsten af. Solafskærmning, markiser eller for eksempel stilladser kan også rive sig løs, når det blæser meget. Vinden kan også få fat i havetrampoliner, havemøbler eller lette bygninger, for eksempel legehuse, kaninbure eller hønsehuse. Løse genstande kan være til fare for personer, og genstandene kan skade bygninger. Disse ting vil være en sikkerhedsrisiko for personer, som er i området.

                  Forebyggelse

                  Når konstruktioner kollapser, tage løfter sig, tagsten river sig løs og genstande blæser væk med vinden, skyldes det for det meste, at det ikke er sat ordentligt fast. Hvis du følger de krav, som er beskrevet i bygningsreglementet, har det indtil nu vist sig at være tilstrækkeligt. Du kan få en bygningssagkyndig til at undersøge dit hus og vurdere, om tingene er sat godt nok fast. Vær opmærksom på, at samlingerne kan blive svækket med tiden, så det ikke holder så godt. Du kan pakke løse genstande, for eksempel havetrampoliner og havemøbler, sammen før en storm. Gå i sikkerhed, mens det stormer.


                3. Stop eller minimér vandskader ved stormflod

                  Kraftig blæst og tidevand kan få vandstanden i havet til at stige og resultere i stormflod. Du kan derfor opleve, at vandet stiger i områder tæt ved kyster, fjorde, åer og vandløb, som har forbindelse til havet. Stiger vandstanden i havet, kan det betyde, at vandet fra fjorde, åer og vandløb ikke kan løbe væk. Og det kan medføre, at vandet ophober sig længere inde i landet. Store mængder vand kan blive presset op på land, også til grundene omkring huse.

                  Forebyggelse

                  Det er vanskeligt helt at sikre sit hus mod skader fra en stormflod, men du kan gøre forskellige ting for at mindske skaderne. Under en stormflod vil hele områder stå under vand, og det vil som regel ikke være muligt at lede vandet væk. Du kan forhindre, at spildevand fra en kloak løber tilbage ved hjælp af et højvandslukke. Hvis der løber rør eller andet gennem væggene i huset, skal du sikre dig, at de er tætte. Du bør også sikre, at kældervinduer, kælderdøre og yderdøre er tætte. Du kan tætne omkring lysskakter og kældernedløb ved at bruge sandsække eller vandtætte barrierer, der kan lukkes eller etableres med kort varsel. Det samme kan du gøre, hvis du har udgange, som er placeret i niveau med jorden udenfor. Hvis du opbevarer ting af værdi, for eksempel fotoalbum, bør du lægge dem i vandtætte kasser – især hvis du opbevarer dem i kælderen eller i andre lavtliggende rum. Det kan også være en løsning er at placere ejendele i reoler i en passende afstand fra gulvet. Den er bare ikke helt så sikker ved stormflod.



                Anmeld skade